mandag den 17. september 2012

Ny butik

Så er der sørme kommet en "rigtig" scrapbutik i nærheden af hvor jeg bor. www.papirhimlen.dk åbnede i går og jeg måtte da lige en tur forbi. En lille hyggelig butik. Udvalget var ikke så stort endnu, men mon ikke der kommer mere til. Der var mange mennesker så jeg var der ikke så længe. Fandt lige det jeg skulle have og kørte igen. Der var også nogle lækre kurser man kunne tilmelde sig, så må lige høre veninden om hvornår vi skal afsted.
Her er hvad jeg fik købt:
3 distress ink pads "summer" og ur-dien fra Tim Holtz.
Det har allerede været i brug alt sammen. Er ved at lave et minialbum fra vores ferie på Mallorca, så der kom gang i både sværte og die.

Så er der lidt nyt igen...

Ja, jeg er jo altså ikke så god til at få skrevet noget her på bloggen. Det er jo ikke fordi jeg ikke får lavet noget. Så nu må I hellere se nogle af de ting jeg har fået lavet. Så nu kommer her en laaaangt indlæg.

Først er her en sangskjuler til en 40 års fødselsdag. Han går vældigt op i computere, så hvad var mere nærliggende end at lave en bærbar af slagsen.

Dernæst har vi været til både sølvbryllup og kobberbryllup, så der skulle bruges både kort og sangskjulere. Det til sølvbrylluppet har jeg selvfølgelig ikke fået taget billeder af, men det til kobberbrylluppet er her:


Sangskjuler lavet i et ringbind hvor jeg så har lavet forskellige sider. Her er det til at gæsterne kan skrive en hilsen til kobberbrudeparret. Så er der lavet sider til at skrive hvem der var gæster, gaverne, sange og taler. Og til sidst har jeg sat nogle fotolommer så der også kan komme billeder fra dagen i.

Og så kan jeg jo se, at jeg heller ikke har fået taget billede af det kort. Men både til sølvbryllup og kobberbryllup har jeg lavet kuvertkort.

Ja, så har vi jo også været til en 60 års fødselsdag. Denne gang har jeg fået taget et billede af kortet:

Lavet på kraft resist karton fra Tim Holtz. Farvet med distress stains og et tag ovenpå pyntet med forskellige ting.